Et livsforløb med opsparing og nedsparing

De unge år (<25 år)

Økonomisk balance i tingene giver dig et fantastisk udgangspunkt – ikke bare her og nu, men også senere i tilværelsen. Læg derfor et groft budget og få styr på, hvad der kommer ind af månedlige indtægter og ikke mindst, hvad der skal ud igen i form af husleje, el, internet, forsikringer, vand m.m. Det behøver ikke være detaljeret, men blot et hurtigt overblik, der sikrer, at du har styr på alle væsentlige udgiftsposter.

Herefter har du så det beløb, der er til tøj, gaver, fest og farver – og i bedste fald er der også en lille rest tilbage til en opsparing.

Aktiesparekonto, pension eller børneopsparing

Har du penge tilovers til en opsparing, kan du oprette en aktiesparekonto hos dit pengeinstitut. Det er enkelt, afkastet er lavt beskattet (17%), og der er fradragsret, hvis du skulle være så uheldig at lide tab fra dine investeringer. Samtidig påvirker det heller ikke eventuelle sociale ydelser, hvis du for eksempel modtager SU, og aktiesparekontoen giver derfor god mulighed for at skabe de bedste afkast på din opsparing.

Eller måske har du en børneopsparing, som du kan bringe i spil til at investere, hvis du ikke står foran et lejlighedskøb eller lignende.

Har du mulighed for at spare endnu mere op og har langsigtede penge, du ikke har brug for, skal du måske kigge på din pensionsopsparing. Begynder du tidligt, kan det betyde, at du har henved 50 års investeringshorisont, og dermed kan du nyde rigtig god gavn af renters rente-effekten.

Uanset hvad du vælger, så husk at investering typisk kræver minimum 3-5 års horisont. Har du opsparing, som du måske skal bruge i nærmeste fremtid, så vil det typisk være optimalt at lade den stå kontant – også selvom afkastet ikke er til at få øje på.

Etableringsfasen (25-45 år)

Når du er færdig med studierne og debuterer på arbejdsmarkedet, er det typisk også tid til at etablere sig med partner, bolig, børn og bil.

Det første og bedste råd er, at du (sammen med din partner, hvis du har sådan en) skynder dig hurtigst muligt ud på ejerboligmarkedet. Det har historisk set været en rigtig god investering at være boligejer og er det fortsat, selv om man af gode grunde altid skal kigge sig grundigt for, nu da vi har at gøre med den største investering i manges liv.

Når du køber bolig første gang, vil du typisk få både et realkreditlån og et banklån, og her er det vigtigt at få taget de rigtige beslutninger om lån og afdrag, da det kan være meget dyrt at vælge forkert. Her gælder det om at afvikle banklånet så hurtigt, du kan, da renten her er højere end på realkreditlånet. Det er derfor ofte en god ide at vælge et realkreditlån uden afdrag, hvor du i stedet øremærker pengene til bankgælden i det omfang, det er muligt.

Næste overvejelse går på, om du skal vælge fastforrentet eller variabelt lån, men her er der ingen facitliste. I virkeligheden handler det mest om din horisont – hvor længe skal du blive i den pågældende bolig? Er det kun kort tid, er det variable lån at foretrække, så du nyder godt af den lave rente, men ved du, at du skal blive boende i mange år, så er det fastforrentede mere attraktivt. Og som sidegevinst kan det på et tidspunkt blive attraktivt at lægge det fastforrentede lån om til højere eller lavere rente, så du enten skærer af din restgæld eller gør dine løbende ydelser lavere.

Få aftalerne på plads

Få aftalerne på plads med din partner og ægtefælle, når I vælger at slå pjalterne sammen. Da knap halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisser, er det vigtigt med nogle klare aftaler, hvis ikke den ene part skal stå svagere stillet i tilfælde af, at I ender med at gå fra hinanden.

Der kan være ret så forskellige vilkår i løn og pension, og måske har den ene part taget sig af pligterne i hjemmet og måske været på deltid for at passe børnene. Hvis man så tager i betragtning, hvor forskelligt 40 års lønninger i sidste ende kan udvikle sig, kan der ende med at være enorm forskel på, hvordan de to parter er stillet økonomisk.

Når det gælder din pensionsopsparing, skal du i denne alder fortsat ligge med høj risiko, fordi der endnu er lang tid til, at du skal på pension.

Husk børnene

Hvad angår børneopsparingen, har du mulighed for at give dine børn et solidt rygstød i tilværelsen ved at investere penge for dem – de kan få det fulde udbytte af renters rente-effekten. Selv mindre beløb kan vokse sig til en ganske pæn opsparing, og det gælder det om at udnytte.

Etableringsfasen er også tidspunktet til at få styr på ting som testamente og fremtidsfuldmagt. De er gode ting at have styr på, hvis uheldet skulle være ude og en af jer af den ene eller anden grund ikke længere kan tage vare på familien.

Når du er etableret (45-65 år)

Selvom du har nået en alder, hvor du har dit på det tørre og selv hvis kontoen – både den mentale og den i banken – er fyldt, dine investeringer går godt, og friværdien i ejerboligen og sommerhuset er høj, kan der godt være knapper at skrue på for at optimere din økonomi endnu mere.

En af de væsentligste ting at se på er pensionsopsparingen. Det kan sagtens være, at du indbetaler for lidt, og her er der altså bedre at komme i gang, når du er 45 år, end når du er 55 år. Det er aldrig for sent, men for at få maksimalt udbytte af din opsparing gælder det om at komme i gang tidligst muligt. Så har du ikke den del på plads, skal du skynde dig at få bragt det i orden.

Skal du blive boende?

Børnene flyver fra reden. Hvad skal I så? Blive boende eller flytte i noget mindre? Og hvornår skal det så i givet fald ske? Og omvendt: Har du/I pengene til at blive boende, hvis det er det, I ønsker.

Det gælder altså om at få planlagt den tilværelse, der venter ikke så fjernt ude i fremtiden. Finder du for eksempel ud af, at dine pensionsmidler ikke står mål med de lønninger, du har haft, er det ikke sikkert, at I kan blive boende og/eller opretholde samme levefod. Også derfor gælder det om at have styr på pensionsindbetalingerne.

De kære børn

Måske kommer der i denne fase børnebørn til. Dem kan du også hjælpe godt på vej, og derfor skal du og din ægtefælle tage stilling til, om og hvordan der skal arves.

Lægger du ud med at give en god dåbsgave i form af penge til en investering, kan du skabe et fremragende fundament for deres voksenliv, hvis vi antager, at de får pengene udbetalt, når de bliver 18 år.

Det kan også være, at du foretrækker selv at investere pengene for dine nærmeste, og så kan det være relevant at dele pengene op i portioner. Du har måske penge, du ikke selv kan nå at bruge selv i din pensionisttilværelse. Disse penge bør du investere med højere risiko, fordi investeringshorisonten er lang.

Reducer risikoen, jo ældre du er

Er du i den høje ende af intervallet af 45-65 år, er der pludselig ikke så lang tid til, at pensionistlivet begynder, og for dig kan det være relevant at reducere risikoen for den del af dine investerede penge, som du snart skal bruge.

Når pensionsalderen kalder (65+)

Når du begynder livet som pensionist, har du måske en pensionsopsparing, folkepension, friværdi i din bolig og opsparing i frie midler. Og der er stor forskel på, hvordan afkastet i de forskellige skattemiljøer beskattes, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke penge du bruger først.

Derfor er det en god ide at lægge en nedsparingsplan for, hvordan du bruger pengene i den tredje alder. Nedsparing betyder kort fortalt, at der er en plan for, hvornår man bruger sine respektive økonomiske midler i pensionsalderen. Og at overskue de forskellige skattemiljøer kan være svært, så det kan være en god ide at få noget rådgivning, der kan hjælpe dig på vej med at træffe de rigtige beslutninger for at optimere din økonomi. Hovedreglen er, at den opsparing, der giver det laveste afkast efter skat, bør bruges først.

Læs mere om nedsparing her.

Når to bliver til en

Det er også i pensionsalderen, at det er ved at være sidste udkald til at få diskuteret de svære emner på plads. Det vedrører for eksempel arv og arveplanlægning, og hvem der skal sidde med ved bordet, når der skal træffes svære beslutninger. Og hvad gør I for eksempel, når to bliver til en, fordi den ene ægtefælle dør? Det er et svært, men ikke desto mindre nødvendigt emne at tage fat på.

Skal du sælge eller blive i din bolig, og har du råd til det, du gerne vil? Har du styr på dine forsikringer også sent i livet? En overvejelse er at indefryse ejendomsskatten, hvis der er behov for det. Og helt generelt skal du og din partner, mens I begge er i live, finde ud af, om I har penge nok, og om de kan række til hele livet, hvis I lever længe, som flere og flere jo gør i dag.

Det kan også være, at der er penge at give videre til de næste generationer. Der er som bekendt et skattefrit gavebeløb hvert år, og det kan du få glæde af, mens du lever, men det er for sent, når du er kommet herfra, for så træder arveloven i kraft, og så skal der svares skat.