Fundamentet for kursstigninger intakt i 2011
De økonomiske udsigter for især den amerikanske økonomi er blevet lysere i de seneste måneder. Det har medført en vis optimisme på de finansielle markeder, hvilket har afspejlet sig i fremgang på aktiemarkederne. Der er dog stadig mange udfordringer, og især gældskrisen i mange europæiske lande vil sætte sig præg på markederne i de kommende måneder. Ud fra den aktuelle værdiansættelse af aktierne er der stadig god værdi, og samtidig mener vi, at renterne har nået et fair niveau i kølvandet af de seneste måneders rentestigninger. Det har bevirket, at der er et attraktivt højt renteafkast på danske realkreditobligationer.



