Maj 2011: Regnskaberne overrasker positivt
Der har generelt hersket en positiv stemning på de finansielle markeder den seneste måned, hvor der har været kursstigninger på både aktie- og obligationsmarkedet.
Store holdningsforskelle mellem centralbankerne i henholdsvis USA og Euroland har betydet et fald i dollarkursen overfor euro, hvilket er uholdbart i længden, så vi forventer en dollarstyrkelse.
Regnskaberne for 1. kvartal strømmer ind i øjeblikket, og generelt overrasker de positivt, hvilket har været med til at styrke aktiemarkederne.



