IT-sammenbrud - nerverne sidder uden på tøjet

I gårsdagens handel var vi således vidner til, at de toneangivende aktieindeks i USA pludseligt faldt med 8-10%.

Forklaringen på de kraftige kursfald skulle ifølge visse markedsdeltagere findes i nervøsiteten over gældssituationerne i de sydeuropæiske lande og ECB’s tilsyneladende mangelfulde opbakning til at købe statsobligationer fra de selvsamme problemfyldte lande.

Dow Jones indekset steg 7% på 15 minutter
Ovenstående forklaring er i vores optik helt useriøs og viste sig også langtfra at holde stik.

Den primære forklaring på de kraftige kursfald skyldtes iflg. flere kilder nærmere at være fejl i computersystemerne på både børsen i New York (NYSE) og den elektroniske børs (NASDAQ).

Eksempelvis faldt Proctor & Gamble aktien – en af verdens største producenter inden for stabilt forbrug (Pampers, Pringles, Tampax, Ariel, Wella, Gilette, Burberry) - med over 30% på få sekunder. Tilsvarende faldt Apple 20%, og aktien i en af verdens største konsulentfirmaer, Accenture, faldt fra 42 USD pr. aktie til 1 US cent pr. aktie! 

Kursfaldene i nogle af disse aktier gav udslag i kraftige fald til indeksene, hvilket igen udløste en række stop-loss ordrer i hele markedet med kraftige kursfald og panik som resultat.

Da den første panik havde lagt sig, kom køberne dog igen frem og aktiekurserne rettede sig kraftigt på kort tid med stigninger på 7-9% til de brede indeks på under 15 minutter.

Sammenlagt endte den mest kaotiske dag siden sorte mandag den 19. oktober 1987 med fald på ca. 3% til de toneangivende aktieindeks.

Hvad er der at miste?
Som investorer er vi nødt til at spørge: Kan det overhovedet betale sig at være investeret i et sådant marked? Ville det ikke være bedre at tage alt af ”bordet” og vente til tingene er faldet til ro?

I min optik består svaret af 2 forhold:

1. Tilliden til selve markedsfunktionaliteten lider naturligvis et alvorligt knæk, når man kan være vidne til, at handelssystemer ikke er i orden – særligt i urolige tider. Tekniske problemer, som kan løses, bør dog ikke afholde os fra at investere.
2. Sandsynligheden for worst case – dvs. meget store og helt uventede tab - eller noget, som blot  minder om efteråret 2008  - er ikke til stede i nogen af Formueplejeselskaberne. Vi har taget vores forholdsregler og derfor kan det ikke ske som investorer hos os.

Hvad er der at vinde?
Rentefald være til gavn for vores ganske store obligationsbeholdninger. Et euro-kollaps vil isoleret set være til gavn for vores låneporteføljer. 

Derfor er det simple svar – som ovenfor -, at der er mest at vinde og ikke meget at tabe, fordi risikoen i vores investeringer er indkapslet fornuftigt.

Konkret har vi begrænset downside-risikoen i de klassiske porteføljeselskaber ved at købe afdækning på valutamarkederne ligesom vores obligationsporteføljer kun består af relativt likvide danske realkreditobligationer.   

Vender vi blikket mod aktiemarkedet, hvor udsvingene er størst, er upsiden stor efter vores vurdering. Særligt hæfter vi os ved, at:

1. 75% af S&P500 selskaberne har indtil nu aflagt regnskaber, og driftsindtjeningen ligger i gennemsnit 82% over samme periode sidste år. Kritikere vil mene, at 1. kvartal 2009 er en ”billig” baggrund at sammenligne med, så derfor er det værd at hæfte sig ved, at netop 1. kvartal 2010 er det andet kvartal i træk med fremgang i indtjeningen efter 9 kvartaler (2,25 år) med tilbagegang. For de ”hjemlige” aktier er den svage euro til gavn for europæiske og danske virksomheder, så vi forventer mindst samme positive tendens her.
2.  Langt de fleste ledende indikatorer peger i retning af, at virksomhederne ser langt mere optimistisk på den fremtidige ordreindgang og efterspørgsel. Dette tegner fornuftigt for indtjeningen i indeværende kvartal.
3. På den længere bane bør man samtidig hæfte sig ved, at såfremt analytikernes forudsigelser om indtjeningen for 2010 holder stik, handler aktier på de billigste P/E multipler i 20 år. Når vi dertil lægger, at globale aktier som aktivklasse har tabt 43% de sidste 10 år, så er stigningspotentialet lige nu intakt som aldrig før.

For vores vurdering af situationen omkring gældsproblermer i de sydeuropæiske lande, se også markedsvurderingen fra onsdag Eurokrisen