Jordskælv i Japan - økonomiske konsekvenser
Det er for tidligt nøjagtigt at opgøre både de menneskelige og økonomiske omkostninger ved jordskælvet i Nordøstjapan. Men kigger vi på de økonomiske konsekvenser er der allerede nu ved at tegne sig et billede, for den japanske økonomi, de japanske aktier og markederne globalt.
I de kommende dage, måske uger vil fabrikker lukke ned, strømmen være afbrudt, veje være ufremkommelige osv. Det vil ramme Japans BNP øjeblikkeligt. På den helt korte bane går dele af samfundet nærmest i stå og væksten vil derfor begrænses. Væksten i 2011 var indtil jordskælvet estimeret til at ligge på ca. 1,7%, men det vil blive bremset nu. Blandt andet derfor så vi små fald aktiemarkederne og i olieprisen allerede fredag. Det var markedernes ”refleksreaktion” på jordskælvet. Meget tyder dog på, at den enorme genopbygning senere vil bidrage til at skabe vækst i Japan.
Erfaringerne fra Kobe
Sidste gang Japan var udsat for et voldsomt jordskælv var ved Kobe i 1995. Dengang vedtog den japanske regering en hjælpepakke som rent faktisk ”boostede” væksten i de efterfølgende kvartaler. Vi ved ikke hvor vidt det vil ske igen, men genopbygningen vil i sig selv være aktivitetsskabende for den japanske økonomi.
Tager man udgangspunkt i jordskælvet i Kobe i 1995, så omkom ca. 0,04% af den japanske befolkning, svarende til dengang 6.400 mennesker. Man har anslået (Risk Management Solution), at det kostede knap 3% af Japans BNP, at bygge Kobe op igen. (skaderne var ca. 10 trillioner JPY eller 200 mia. USD).
I Japan har man lært meget om sikring mod jordskælv efter Kobe, men omkostningerne denne gang vil også blive gigantiske – formodentlig væsentlig større end efter Kobe - på grund af den efterfølgende Tsunami, hvor blandt andet den grundlæggende infrastruktur (havne, jernbaner og veje) er blevet ramt hårdt.
Statsgæld en udfordring
Ser vi på Japans statsgæld, så er den stor. Muligheden for at lave offentlige hjælpepakker kan derfor synes begrænset. Således var Moody ude at downgrade Japans outlook så sent som den 22. februar fra stabil til negativ. Derfor kan det muligvis give anledning til bekymring, at der globalt er så stor fokus på statsgæld netop nu i modsætning til situationen i 1995.
Det er dog vigtigt at huske at Japan er et meget rigt land. Selvom staten har en stor gæld, er den private opsparing utrolig stor, så Japan har midlerne til genopbygning. Derfor vil jordskælvet efter min vurdering ikke på lidt længere sigt afspore den Japanske økonomi.
Aktiemarkederne
Skælvet i Kobe førte dengang til store kursfald på børserne, men de rettede sig dog igen. Havde jordskælvet i fredags ramt bare 250 km længere mod syd, i hjertet af Japans industriområder, så ville katastrofen have været helt anderledes uoverskuelig.
Selvom Sony, Toyota, Honda, Nissan og Nippon Oil & Energy Corp alle har lukket deres produktionsfaciliteter i området, og selvom Tokyo Electric Power Co.’s atomkraftværk i området er ramt af eksplosion, vil de økonomiske konsekvenser af dette være til at overse i det store billede. Dette naturligvis med forbehold for følgerne af en eventuel nedsmeltning af atomkraftværket.
Jordskælvet er altså langt fra ”worst case” for Japansk industri, alligevel vil alene usikkerheden om katastrofens omfang sandsynligvis få Nikkei til at falde, når markederne åbner sent søndag aften dansk tid.
På den helt korte bane kan katastrofen meget vel også skræmme de globale aktiemarkeder, fordi der nu er nyt usikkerhedsmoment at forholde sig til. Det gøre investorerne nervøse og det vil alt andet lige udløse kursfald. Umiddelbart vil finansaktier, herunder specielt forsikringsaktierne falde på grund af udsigten til enorme erstatninger efter jordskælvet. Samtidig vil energi-aktierne formentlig også holde for på grund af faldende oliepris. Japan er pt. verdens 3. største olieforbruger.
Forsikringsselskaber rammes hårdt
De globale tab efter katastrofer vil blive meget store i 1. kvartal, og det rammer især de største forsikringsselskaber og genforsikringsselskaberne.
De forsikrede tab efter jordskælvet i New Zealand bliver nu estimeret til 10 mia. USD, og tallet stiger stadig. Uroen i Nordafrika og Mellemøsten har også givet skader som flere steder har været estimeret til 8-10 mia. USD. Læg dertil en lang række store vinterstorme i USA i begyndelsen af året og oversvømmelserne i Australien.
Meget tyder derfor på at forsikringstabene alene i 1. kvartal 2011 bliver langt over 30 mia. USD, idet dette jordskælv sandsynligvis bliver det til nu dyreste i historien. (Det dyreste indtil nu er Northridge i Californien i 1994, som alene kostede forsikringsselskaber ca. 15,3 mia. USD.)
Det samlede globale ”katastrofe” forsikringstab for hele 2010 er estimeret til ca. 37 mia.
Så 2011 tegner til at blive et negativt rekordår efter skader for over 30 mia. allerede i 1. kvartal.
Mange forsikringsaktier vil derfor komme under pres når markederne åbner. (Navne er Munchener Ruck, Swiss Re etc.). På den længere bane, muliggør ulykker som denne dog at de samme forsikringsselskaber får et stærkt argument for at hæve priserne. Det vil få indtjeningen til at vokse, medmindre katastrofeomfanget forbliver meget højt. Derfor: Når støvet har lagt sig vil der opstå nogle unikke købsmuligheder.
