Svær start på 2011
På trods af mange udfordringer og usikkerhedsfaktorer forventer vi, at den svage udvikling på de finansielle markeder i 1. kvartal afløses af mere positive takter den kommende tid.2011 lagde ud med en optimistisk tone på aktiemarkederne, som dog i marts måned blev udfordret af uroen i Mellemøsten og Nordafrika, samt jordskælvskatastrofen i Japan.
Resultatet for 1. kvartal blev et negativt afkast på de globale aktiemarkeder målt ved verdensindekset i DK på knap 2%. Dette tal dækker dog over store forskelle. Bl.a. steg de 50 største europæiske aktier med over 4%, mens japanske aktier indkasserede et tab på 12%.
På rentemarkedet fortsatte forrige kvartals rentestigninger og den toneangivende 10-årige danske rente steg med over 0,4% point. Dermed har vi de seneste 2. kvartaler oplevet nogle ganske kraftige rentestigninger.
På trods af at vi løbende anvender risikoafdækning mod rentestigninger i obligationsporteføljerne i perioder, hvor det vurderes nødvendigt, lykkedes det desværre ikke at undgå kurstab på obligationsbeholdningerne.

