Kørselsvejledning - Hellerup

 

Formuepleje ligger i Tuborg Havn på adressen:

Formuepleje A/S
Tuborg Havn
Tuborg Havnevej 19,
2900 Hellerup

Uanset om De kommer fra Strandvejen, Tuborgvej eller fra vandsiden, er der gode tilkørsels- og parkeringsforhold.


Vis stort kort

Bil
Fra Strandvejen kører De ad Tuborg Havnevej gennem den gamle hovedport til Tuborgs Bryggerier, forbi Tuborgs gamle hovedbygning, Waterfront, Experimentariet og NCC. For enden af vejen ligger vi, i samme bygning som advokatfirmaet Rønne & Lundgren og NovoNordisk Fonden.

Parkering
De kan parkere foran bygningen som er afmærket ”Gæstepar­kering til Tuborg Havnevej 19” eller langs bygningen med afmærkningen ”Rønne & Lundgren”. Disse pladser kan frit benyttes af vores gæster, og der kræves ikke P-bevis.

Såfremt disse er optaget, er der mulighed for at benytte parkeringskælderen under Waterfront Shopping (Tuborg Havnevej 4-8). Der trækkes en billet fra indkørselssøjlen, og billetten gemmes. Efter endt møde kan en voucher udleveres af Formuepleje. Ved udkørsel indlæses billetten og dernæst voucheren, der fungerer som betalingsmiddel.

Båd
Formuepleje ligger i Tuborg Havn over for KDY, hvor der er lystbådehavn med pladser til besøgende gæster med dybgang på 5,5 m i yderhavn og 4,5 m i inderbasin. Position: 55°43,6’N 12°35,2’E.

Receptionen
De bedes henvende Dem i vores fælles reception, hvorefter vi vil hente Dem.

Oplever De problemer med at finde vores kontor, er De velkommen til at kontakte os på telefon: 87 46 49 00.