.

Fornyet pres på banksektor

Ifølge Finanstilsynet har en stor del af de danke banker svært ved at leve op til den såkaldte tilsynsdiamant. Tilsynsdiamanten består af en række parametre, hvorpå det kan måles, om en bank har en forhøjet risiko.

Voldsomt med over 100 banker i Danmark

Formueforvalter Thomas Berngruber, der følger både den danske og den globale banksektor tæt, er ikke i tvivl om at sektorens udfordringer vil munde ud i en række fusioner. "Det virker voldsomt med over 100 banker i Danmark. Et antal på 10-15 banker vil være mere passende. Det er klart, at der vil være nogle bankdirektører, der ville rynke på næsen af en sådan situation, fordi de må se deres job og banker forsvinde. For samfundet som helhed, vil der ikke være noget i vejen for at ende på 10 banker i Danmark."

Torsdag meddelte Finansiel Stabilitet, at de har bedt deres advokater om at forberede en retssag mod ledelsen i den nu krakkede EIK-bank. Erstatningskravet forventes at løbe op omkring en milliard kroner.

Thomas Berngruber ser tegn på dårlig ledelse i bankerne både før og efter Finanskrisen. Han advarer mod at generalisere, men råder til påpasselighed overfor bankerne generelt. "Investeringer i banker er med stor risiko lige nu. Værdien af aktiverne svinger meget fra bank til bank, og det samme gør robustheden i kapitalgrundlaget, og det er store og vigtige spørgsmål, som er næsten umulige at finde svar på for både private og professionelle investorer."

Hør Thomas Berngrubers vurdering af de danske banker i indslaget ovenfor.