Køb og salg af aktier
Ønsker De at købe eller sælge, er De altid velkommen til at kontakte aktionærsekretariatet, der kan give Dem oplysninger om muligheder for køb og salg. De er også velkommen til at kontakte en formuerådgiver på telefon 87 46 49 00.
Børsnoterede selskaber
7 af de 8 Formueplejeselskaber er børsnoterede på NASDAQ OMX Copenhagen A/S, hvilket gør det nemt at købe eller sælge aktier. Kontakt Deres eget pengeinstitut og indlæg købs- og salgsordrer - evt. gennem netbank. Formuepleje er også behjælpelig med at formidle køb og salg mod et notagebyr på 250 kr. til Nordea Bank Danmark, der gennemfører handlen. De betaler således ikke kurtage, men alene et fast notagebyr ved handler over 100.000 kr. Fondsordreblanketter modtaget inden kl. 14 søges ekspederet samme dag. Hent fondsordreblanket
Investeringsforeningen Formuepleje Invest
Ønsker De at købe eller sælge beviser i Investeringsforeningen Formuepleje Invest, kan De hente og udfylde en tegningsblanket. Hent tegningsblanket
Vedtægtsmæssig indløsning
Enhver aktionær har ifølge vedtægterne ret til at kræve sig indløst af selskabet. Indløsningen gennemføres som et tilbagesalg af den pågældende aktionærs aktier i selskabet til selskabet. Selskabets indløsning af aktier sker til aktiernes indre værdi fratrukket en procentsats, der varierer mellem selskaberne. Som indre værdi anvendes den indre værdi pr. den 10. bankdag kl. 10.00 efter selskabets modtagelse af aktionærens anmodning om indløsning af sine aktier. Købesummen for aktierne afregnes af selskabet den 10. bankdag efter selskabets modtagelse af aktionærens anmodning om indløsning af sine aktier med sædvanlig 3 dages valør. Ønske om indløsning skal fremsættes skriftligt. Kontakt os gerne på tlf. 87 46 49 00 for yderligere information. De nærmere betingelser for indløsning kan læses i selskabernes vedtægter, som findes i materialebiblioteket.
Yderligere information
Ønsker De at vide mere om fordelene ved at anvende Formueplejeselskaberne som en naturlig del af Deres investeringsstrategi, er De meget velkommen til at kontakte en af vores formuerådgivere på tlf. 87 46 49 00.

